Råderet
Boligindretning optager mange beboere og i 2005 fik lejere i almene boliger ret til at udføre alle former for forbedringer inde i boligen og desuden få Økonomisk godtgørelse ved fraflytning. Hensigten med loven er at give almene beboere mulighed for at indrette deres bolig efter egne ønsker og behov. Forbedringer inde i boligen gælder f.eks. indretninger af køkken, bad, entré og værelser. Men lejerne kan også beslutte, at der skal gennemføres forbedrings- og forandringsarbejder uden for selve boligen. Råderetten er derfor et vigtigt værktøj, der giver den enkelte lejer mulighed for at ændre på sin bolig. Om det er små justeringer eller store ændringer der skal til for at gøre boligen ideel for beboeren, er op til den enkelte. Princippet i råderetten er, at den enkelte beboer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for at arbejdet bliver udført og finansieret. Se detaljer i "Råderetsfolderen" på downloadsiden Lov om leje giver lejere mulighed for at foretage hvad der kaldes, "sædvanlige installationer i det lejede" - medmindre boligorganisationen kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen. Det betyder i praksis, at du har ret til at installere vaskemaskine, opvaskemaskine, tørretumbler o.l. Der er naturligvis visse begrænsninger, afhængig af hvilken bolig du har. Det er ikke muligt at montere tørretumbler med aftræk ret mange steder, og det kan være svært at få installeret vaskemaskine, med tilhørende vandtilslutning og afløb - hvis badeværelset er meget lille. Du skal ansøge ALBOA om tilladelse, inden du foretager installationen - brug ansøgningsskemaet (menuen til højre) - så får du inden 14 dage et svar med betingelserne. Installationen skal udføres af en autoriseret VVS og el-installatør og du skal selv afholde samtlige udgifter til maskinen og installationen. Det er din maskine, så du skal selv vedligeholde den og installationen. Du skal være opmærksom på, at hvis der ikke er gulvafløb i det rum hvor du installerer vaskemaskine/opvaskemaskine, skal maskinen placeres på en vandtæt bakke så du kan observere evt. utætheder. Boligforeningens forsikring dækker ikke siveskader og hvis der konstateres skader på bygningen, f.eks. i forbindelse med fraflytning, vil det betragtes som mislighold - og du skal betale for udbedringen. Lås mere om installationsretten i "Råderetsfolderen" på downloadsiden
I flere af ALBOA´s afdelinger er der mulighed for individuelle moderniseringer/forbedringsarbejder i bo tiden. Hvilke arbejder man kan lave, er besluttet på et afdelingsmøde. Principielt er der 3 muligheder:
Moderniseringsarbejderne finansieres med eksterne lån, hvor alene de berørte beboere betaler ydelserne og låneomkostningerne. Lånet er bundet til den enkelte bolig. Ved fraflytning overtaget den nye lejer låneydelserne. Hver afdeling har et loft over det beløb der kan lånes, beløbet pristalsreguleres en gang om Året. I menuen til højre kan du se en liste over muligheder og hvilken beløb du kan disponere over. Hvis prisen for moderniseringen overstiger det max tilladte beløb, skal lejer betale merprisen kontant. Afdelingerne yder tilskud til nogle af moderniseringsarbejderne. Hvad der gives tilskud til og størrelsen af tilskud varierer fra afdeling til afdeling. Hvis du vil gøre brug af denne mulighed skal du kontakte ALBOAs driftsafdeling. Her skaffer man dig kontakt til et køkkenfirma - som også sørger for alle tillægsarbejderne som murer, elektriker, vvs m.v. Sammen med dig laver firmaet et indretningsforslag - og prissætter projektet. Når ALBOA har prisen beregner vi din huslejeforhøjelse og sender en "kontrakt" til dig som du kan gennemgå og underskrive. Når disse ting er på¥ plads sender driftsafdelingen en rekvisition til køkkenfirmaet og du laver selv en aftale med dem om, hvornår køkkenet/badeværelset skal laves. Læs mere om den "individuelle råderet" i "Råderetsfolderen" på downloadsiden |
Sommer grillfest d. 16. august. Se mere her.
Afdelingsmøde d. 11. september 2024 kl. 17:00
- Sitemap
- Sidst opdate: October 31, 2024, 09:17